Værdigrundlag

Vi tager udgangspunkt i værdierne respekt, ærlighed, ansvarlighed og tolerance, og vi lægger vægt på, at der er voksne rollemodeller, der kan tage hensyn til den enkeltes elevs behov for voksenstøtte. Undervisning i skolen tager udgangspunkt i den enkelte elev - fagligt og socialt.

Fagligt

Det er vores mål, at eleverne får forbedret deres faglige og sociale niveau og får lyst til at forandre deres liv. Tryghed, tydelighed og opbakning fra de voksne er fundamentalt, derfor har alle elever deres egen kontaktlærer, som har et nært samarbejde med eleven, familien, andre vigtige personer eller samarbejdspartner omkring eleven og kommunen.

Vi tager eleverne seriøst og arbejder sammen med dem på at forbedre deres faglige og sociale kompetencer. Vi arbejder med færre elever i klasserne og med to undervisere i hver klasse. Målet for vores elever er at sikre dem folkeskolens afgangsprøver. Målet er at alle Kostskolens elever efter et afsluttet forløb har en fremtidig uddannelsesplan klar. 

Fysiske rammer og aktiviteter

Eleverne bor i huse med plads til 10 elever. Alle elever har eget værelse - der er et badeværelse for hver to elever. I alle huse er der opholdsrum, køkken, vaskemaskine og tørretumbler.

Vores interne skole består af tre stamhold. Vi har værksted, bibliotek, skolekøkken og seks undervisningslokaler. Et aktivitetshus med bl.a. kreativ værksted, musiklokale og ungdomsklub.

I fritiden tilbyder vi bl.a. skydning, golf, dykning, fodbold, musik, rideskole, motionscenter, kreative værksteder og ungdomsskole.